End of the world - Ushuaia |
Jeg har oplevet utrolig meget de seneste 2 måneder. Bl.a. min tur til Syd Argentina som jeg skrev om tidligere. Det var den mest fantastiske oplevelse nogensinde, og slet ikke muligt at beskrive. Kan helt ærligt sige at det var de bedste 17 dage i mit liv, indtil videre. Udover at jeg fik set nogle fantastiske ting, som Perito Moreno, smukke bjerge og skove, kæmpe hvaler og pingviner, fik jeg også knyttet et utrolig stærkt bånd til de andre udvekslingsstudenter og vi blev alle utrolig gode venner. Vi kan alle realetere utrolig godt til hinanden, da vi alle står i samme situation, som ingen andre rigtig kan forstå. Problemer med værtsfamilerne, kulturchok, hjemve, og hvor hurtigt vi alle udvikler os. Ingen andre kan lige meget hvor hårdt de prøver rigtig sætte sig ind i det.
![]() |
På toppen af Perito Moreno |
Efter jeg er kommet hjem fra turen, er mit liv her i Argentina fået sin faste gang, jeg har fået min faste dagligdag med skole, siesta og spanskklasser. D. 1 december startede dog min 3 måneders sommerferien. En ferie jeg både havde set frem til, da det betød mere søvn for mit vedkommende, hvilket som udvekslingsstudent er utrolig vigtigt, men samtidig også en del nervøsitet da jeg nu ikke ville have noget fast at gøre hver dag og jeg ikke så mine argentinske venner. Så tankerne om hvad jeg skulle få tiden til at gå med fyldte meget i hovedet.
Jeg har nu haft sommerferie i næsten 2 uger, og det går stille og roligt hernede.
Jeg har bl.a. brugt en dag ved floden sammen med mine venner fra min klasse hvor vi tog sol og lavede burgere i det fri. En utrolig hyggelig dag, der også fik mig til at indse hvor vigtig solcreme er hernede.
Ellers er der blevet brugt mange timer ved poolen, både med at bade men også med at rengøre den. Og som Sonia sagde idag, kan jeg nu når jeg kommer hjem få job som poolrenser, og det er jo altid et plus!
Igår tog jeg til Córdoba hele dagen for at mødes med nogle af de andre udvekslingsstudenter.
Vi startede ud med en god omgang frokost i centerets foodcourt - vores faste mødested og derefter stod den på et par timers shopping. Vejret hernede er hurtigt blevet godt varmt, så vi manglede alle short, klipklapper og bikinier. Derefter tog jeg sammen med Karly og Caitlin (Begge fra USA) ind til Nueva Córdoba som er et område nær centrum. Her er utrolig mange hyggelige caféer og butikker. Det er fortiden et af de mest opblomstrende steder og der bor mange unge mennesker her. Her fik vi en kop kaffe og fik snakket et par timer før vi tog ind for at se "News Year Eve" og derefter ind til Córdoba centrum hvor vi fik en utrolig lækker middag på en meget charmerende restaurant, til næsten ingen penge. Det er noget af det mest fantastiske ved Argentina. Lige meget hvor du går hen er maden utrolig billig. Så for både super lækker hovedret og dessert og en flaske vand kom jeg af med hvad svare til omkring 85 kr. Det er jo lige til at overskue. Man spiser også utrolig sent i Argentina, så da vi var færdige med vores mad kl 01, var køkkenet stadig åbent, og der kom stadig folk ind. Det at spiste sent er en af de ting jeg faktisk har haft utrolig let til at falde til ved i Argentina, og som jeg tror vil blive svært at komme af med igen. Det at man først spiser omkring kl. 22-23 hernede gør jo at man får så meget mere ud af dagen. For når vi først spiser kl. 18 i Danmark føler man jo nærmest at dagen er slut derefter.
![]() |
Caitlin, Karly og jeg |
Og som sidste kommentar kan jeg fortælle at jeg nu har haft min første drøm på spansk. Utrolig underlig med også dejlig følelse da det jo gerne skulle betyde at jeg nu snakker spansk! Hvilket jeg også rigtig er begyndt at føle nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar