Har besluttet mig for at nu skulle det være, jeg fik opdateret min blog.
Havde egentlig opgivet den pg.a manglende tid, overskud og lyst. Men nu sidder jeg her en lørdag eftermiddag/aften, men en grum forkølelse, så nu skulle det være.
Jeg har allerede været her 6 uger, og har indtil videre mødt utallige mennesker – som jeg ikke husker navnene på, og fået så mange indtryk, at det er umuligt at beskrive det hele. Derfor er der selvfølgelig meget som ikke kommer med her på bloggen, men hvis nogle af jer der læser, skulle have noget specifikt I gerne vil hører om, så lad mig endelig høre.
Havde egentlig opgivet den pg.a manglende tid, overskud og lyst. Men nu sidder jeg her en lørdag eftermiddag/aften, men en grum forkølelse, så nu skulle det være.
Jeg har allerede været her 6 uger, og har indtil videre mødt utallige mennesker – som jeg ikke husker navnene på, og fået så mange indtryk, at det er umuligt at beskrive det hele. Derfor er der selvfølgelig meget som ikke kommer med her på bloggen, men hvis nogle af jer der læser, skulle have noget specifikt I gerne vil hører om, så lad mig endelig høre.
Helt fra begyndelsen. Rejsen herned var utrolig lang, og længere end forventet, da vores flyselvskab ikke synes vi havde det hårdt nok med 24 timers rejse, og i stedet synes vi skulle usættes for det dobbelte. Så efter 2 aflyste flyafgange, et hotel ophold og mange timers venten i lufthavne, kom alle sikkert frem, trods en stor mangel på søvn, og uden vores kufferter.
 |
| De dejlige udvekslingsstudenter jeg rejste med |
Jeg kom herned om mandagen, og brugte derefter den første uge på at falde til, i familien, og få et indtryk af kulturen, før jeg startede i skole mandagen efter. Hvilket var noget af en oplevelse. Den første dag føltes det lidt som om jeg var fra en anden planet, og jeg blev udspurgt om alt tænkeligt. Trods nysgerrigheden, er alle utrolig flinke og rare hernede. Specielt alle dem i min klasse.
Skolen hernede minder på mange måder om den i Danmark, og på mange måder ikke.
Det største forskel er jo skoleuniformen. Pigerne har nederdele på, og drengene grå bukser. Håret, makeup, smykker osv. er der ingen regler om. Selve skolen starter kl. 07.20 indtil kl. 13.15 og i den tid har man så 8 lektioner.
Skolen starter med at alle mødes, meddelelser bliver givet, flaget hejst og der bliver bedt. Skolen er katolsk, og har både sin egen kirke, og et lille bedeagtigt sted i klassen. Ellers mærker man det ikke.
Det største forskel er jo skoleuniformen. Pigerne har nederdele på, og drengene grå bukser. Håret, makeup, smykker osv. er der ingen regler om. Selve skolen starter kl. 07.20 indtil kl. 13.15 og i den tid har man så 8 lektioner.
Skolen starter med at alle mødes, meddelelser bliver givet, flaget hejst og der bliver bedt. Skolen er katolsk, og har både sin egen kirke, og et lille bedeagtigt sted i klassen. Ellers mærker man det ikke.
Alle de sekundære skoler hernede har et undervisnings hovedemne. På min skole er det omkring natur og enviroment. Det betyder så at jeg har fagene: Psicología, problemática, historia, física, ingels, matemática, química, biotecnología, biología, proyecto, geografíca, lengua, método y biostadística. Dog har fagene ikke den store betydning for mig, da jeg indtil videre ikke forstår noget af det overhovedet.
Efter morgensamlingen går man i klassen og undervisningen begynder. Selvom jeg ikke vil kalde det særlig meget undervisningen. Næsten ingen lytter til læreren og laver ikke andet end og tegne og snakke, og læreren er fuldstændig ligeglad. Hver klasse har en vejleder koplet til sig som ikke gør andet end at hjælpe eleverne og være en voksen ven for dem.
Der er en pause efter hver 2 lektion, hvor kiosken er åben. Der kan man købe cola, juice, slik, kager og brød/kager til næsten ingen penge. Generalt er alt hernede, specielt mad, utrolig billigt.
Skolen ligger forholdsvis langt væk fra hvor jeg bor, så om morgene kører jeg med en fra min klasse, og Rotaryklub. Når jeg skal hjem igen kører jeg ofte sammen med en af mine veninder, eller går, hvilket tager ca. 30 min.
Efter morgensamlingen går man i klassen og undervisningen begynder. Selvom jeg ikke vil kalde det særlig meget undervisningen. Næsten ingen lytter til læreren og laver ikke andet end og tegne og snakke, og læreren er fuldstændig ligeglad. Hver klasse har en vejleder koplet til sig som ikke gør andet end at hjælpe eleverne og være en voksen ven for dem.
Der er en pause efter hver 2 lektion, hvor kiosken er åben. Der kan man købe cola, juice, slik, kager og brød/kager til næsten ingen penge. Generalt er alt hernede, specielt mad, utrolig billigt.
Skolen ligger forholdsvis langt væk fra hvor jeg bor, så om morgene kører jeg med en fra min klasse, og Rotaryklub. Når jeg skal hjem igen kører jeg ofte sammen med en af mine veninder, eller går, hvilket tager ca. 30 min.
Når man så kommer hjem spiser man frokost og holder derefter siesta.
Efter skole skal man vælge en form for idræt. For piger kan man vælge mellem håndbold 2 gange om ugen, eller 1 gang volley og 1 gang svømning, som jeg så har valgt. Det er det alle mine veninder har, så det var meget åbenlyst at vælge det. Til sportfagene er der også skoleuniform, bare en anden slags.
Skolen er en lille skole. Med kun en klasse på hver trin, dvs. 6 klasser i alt. I min klasse er vi 45!! elever, hvilket er sådan et helt normalt antal.
Min by jeg bor i er som fortalt i det første blogindlæg på ca. 18000 indbyggere. Dvs. en anelse mindre end Svendborg. Dog virker byen meget mindre, da den ligger midt i ingenting, og den ikke har samme form for centrum. Der er ikke specielt meget i byen. Et par få tøjbutikker. Man har ikke store supermarkeder hernede som i danmark, og det de kalder et supermarked svarer mere til en brugs i Danmark. Dog er her et utal af grønhandlere, slagtere, kyllingeslagtere, bagere og kioske. Byen er helt flad – specielt i forhold til Svendborg, og alle husene ligger i blokke, så det er nemt at gå til alt. Dog en anelse svært at finde rundt, da for mig, ligner alle husene hinanden. Men det kommer forhåbentlig med tiden.
Skolen er en lille skole. Med kun en klasse på hver trin, dvs. 6 klasser i alt. I min klasse er vi 45!! elever, hvilket er sådan et helt normalt antal.
Min by jeg bor i er som fortalt i det første blogindlæg på ca. 18000 indbyggere. Dvs. en anelse mindre end Svendborg. Dog virker byen meget mindre, da den ligger midt i ingenting, og den ikke har samme form for centrum. Der er ikke specielt meget i byen. Et par få tøjbutikker. Man har ikke store supermarkeder hernede som i danmark, og det de kalder et supermarked svarer mere til en brugs i Danmark. Dog er her et utal af grønhandlere, slagtere, kyllingeslagtere, bagere og kioske. Byen er helt flad – specielt i forhold til Svendborg, og alle husene ligger i blokke, så det er nemt at gå til alt. Dog en anelse svært at finde rundt, da for mig, ligner alle husene hinanden. Men det kommer forhåbentlig med tiden.
 |
| Rio Segundo, floden der har lagt navn til byen |
 |
| Mine veninder fra klassen, lørdag aften |
Jeg har været heldig, og har allerede fået en flok gode venner. Størstedelen er pigerne fra min klasse. Dog snakker kun to af dem engelsk, men mit spansk går hurtigt fremad og er begyndt også at kunne have samtaler med de andre nu. Dog kun ved hjælp af masser af armfagter, og meget langsom snak.
I sidste uge var det ”festuge” i byen, for at fejre foråret og det blev fejret på bedste manér, og vi havde fri for skole næsten alle dage. Bare Argentinere hører ordet ”fiesta” er de oppe på dupperne og klar.
Lørdag aften var der Carroza. En form for optog hvor hver klasse har lavet hver sin Carroza, også konkurrere om at have lavet den flotteste. Tilføjer lidt billeder da det er svært at forklare.
Hele klassen løb så bagefter i ”skolekostume” og sang, råbte og dansede.
Også året forårsdronning blev fundet, 4 af mine veninder stildte op, desværre vandt ingen af dem.
I sidste uge var det ”festuge” i byen, for at fejre foråret og det blev fejret på bedste manér, og vi havde fri for skole næsten alle dage. Bare Argentinere hører ordet ”fiesta” er de oppe på dupperne og klar.
Lørdag aften var der Carroza. En form for optog hvor hver klasse har lavet hver sin Carroza, også konkurrere om at have lavet den flotteste. Tilføjer lidt billeder da det er svært at forklare.
Hele klassen løb så bagefter i ”skolekostume” og sang, råbte og dansede.
Også året forårsdronning blev fundet, 4 af mine veninder stildte op, desværre vandt ingen af dem.
 |
| Min klasses Carroza - Mario Bro. |
Små ekstra facts
- Man går altid med sko indefor lige meget hvilket hus (fortryder jeg ikke tog flere sko med)
- Der er hunde overalt på gaden, og derefter er skraldespandende sådan nogle metal kurve på en metalstand
- Der er næsten kun grusveje, men fortov overalt
- Der er UTROLIG beskidt og affald overalt.
- Alle hernede er obsessed med et tvprogram ala vild med dans. Her danser de bare poledans, og vinder penge til et godt formål. Det er ret latterligt
- Busserne går aldrig på bestemte tidspunkter. Man stiller sig bare og venter også kommer den nok om 5 min, 15 min, 30 min. eller noget.
- Utrolig få ved hvor Danmark ligger(ikke engang at det er i Europa) og tror det er en provins i Frankrig
- Alle tror jeg kan fuldstændig flydende engelsk, og bliver meget forundret når der er et ord jeg ikke kan huske
- Ingen kan sige rød grød med fløde, men synes det er utrolig sjovt at prøve
De første ord de ville lærer mig hernede var bandeord
Det var alt for denne omgang. Håber det har givet et lille indblik i mit liv i Argentina, selvom det er utrolig svært at beskrive hvordan det er hernede.
Det var alt for denne omgang. Håber det har givet et lille indblik i mit liv i Argentina, selvom det er utrolig svært at beskrive hvordan det er hernede.
Besos,
Katrine
Katrine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar