Hvad er udveksling?

Dette er et essay en af mine med udvekslingsstudenter har skrevet. Det er noget af det mest præcise og bedst forklarlige på udveksling jeg nogensinde har set. Og alt det jeg har prøvet at forklare, men ikke har været muligt. Så her har i det. Præcis sådan som jeg, og tusindvis af andre udvekslingsstudenter i verden har det. 

God læselyst, mens jeg stadig arbejder på nogle flere blogindlæg om min udveksling. Jeg har i hvert fald masser af fortælle. 


"Hvad er udveksling?

Udveksling er forandring. Hurtig, brutal, smuk, smertefuld, farverig, fantastisk, uventet og overvældende og mest af alt, konstant forandring. Forandring i livsstil, land, sprog, venner, forældre, hus, skole, simpelthen alting.
Udveksling er at indse at alt hvad de fortalte dig inden er forkert, men på en måde også rigtigt.
Udveksling er at gå fra at tænke at du ved hvem du er, til at have ingen idé om hvem du er mere, til at blive en ny person. Men ikke helt ny. Du er stadig den person du var før du hoppede ned i den iskolde sø. Du ved hvordan det er at være på egen hånd. Væk hjemmefra, uden nogen du rigtig kender. Og du finder ud af at du faktisk kan gøre det. Udveksling er at lærer at have tillid. Stole på mennesker, som til at starte med, kun er navne på et stykke papir. Stole på at de vil det bedste for dig, at de bekymrer sig. Stole på at du har styrken til at klare et år på egen hånd, klare at være væk i et år, fra alt det der betød noget. Stole på at du vil have venner. Stole på at alt vil blive okay. Og det er at se at denne tillid vil være det værd.

Udveksling er at tænke. Hele tiden. Omkring alt. Tænke på alle de underlige kostumer, den underlige mad, det underlige sprog, og omkring hvorfor du er her og ikke hjemme. Omkring hvordan det vil blive når du kommer hjem. Hvordan dine venner vil reagere når de ser dig igen. Omkring hvem der hænger ud hvor denne weekend. Og til at starte med, hvem der i det hele taget inviterer dig. Og til at slutte med, hvor du burde gå, når du er inviteret til 10 forskellige ting.

Omkring hvordan alle derhjemme har det. Omkring hvor dum hele denne tidszone ting er. Tænke på hvad er rigtigt og hvad er forkert, Omkring hvor dum eller uhøflig du lige var mod nogle uden at mene at være det. Omkring hele meningen bag alt dette. Omkring meningen med livet.
Omkring hvem du gerne vil være, hvad du vil gøre. Og omkring hvornår det der essay skal afleveres, selvom dine karakterer slet ikke tæller. Omkring om du skulle gå hjem efter skole, eller hænge ud hos nogen indtil midnat. Nogle du slet ikke kendte for få måneder siden. Og omkring hvad fanden den der dreng lige sagde.

Udveksling er mennesker. De der utrolig, underlige mennesker, som kigger på dig som var du en alien. De mennesker som er for bange til at snakke med dig, og dem som faktisk snakker til dig. De mennesker som kender dit navn, selvom du har aldrig mødt dem. De mennesker som fortæller dig hvem du skal holde dig væk fra. De mennesker der snakker om dig bag din ryg, de mennesker der laver grin med dit land. Alle de mennesker, som ikke er værd at du bruger tid på. De mennesker du ignorerer. Og de mennesker som invitere dig til deres hjem, holder dig ved fornuft, dem som bliver dine venner.

Udveksling er musik. Ny musik, underlig musik, sej musik, musik du vil huske hele dit liv, som soundtracket af din udveksling. Musik der vil få dig til at græde, fordi alle de tekster udtrykker præcis hvordan du føler, så langt væk. Musik der vil få dig til at føle som om du kunne overtage hele verden. Og det er musik du laver. Med de mest fantastisk musikere du har nogensinde mødt, og det er at læse tusind nodesider, bare for at blive en del af skolebandet.

Udveksling er ubehageligt. Det er at føle sig malplaceret, som et femte hjul. Det er at snakke med mennesker du ikke kan lide, det er at prøve at være flink hele tiden. Det er koldt, frysende koldt. Det er hjemve, det er akavet stilhed og det er at føle sig skyldig fordi du ikke snakkede med dem derhjemme. Eller føle sig skyldig fordi du gik glip af noget, fordi du snakkede på Skype.


Udveksling er fantastisk. Det er at føle forbindelsen mellem dig og dine værtsforældre vokse. Det er at høre din værtslillebror spørge hvor sin storebror er. Det er at vide hvor skabet med peanutbutter er. Det er at møde mennesker fra hele verden. Det er at have et sted at være i næsten hvert land i verden. Det er at få 4 nye familier. Hvor en af dem er en kæmpe gruppe af de mest fantastiske teenageres fra hele verden. Det er at lave mad fra dit hjemland og det ikke går galt. Det er at se smukke landskaber du ikke engang vidste eksisterede.
Udveksling er udvekslingsstudenter. De mest fantastiske mennesker i hele den vide verden. De mennesker fra overalt som ved præcis hvordan du føler og de mennesker som bliver dine absolut bedste venner, selvom du kun har set de fleste af dem 3 eller 4 gange gennem hele året. Menneskerne som tager næsten en time, at sige det sidste farvel til. De mennesker med deres jakker fulde af pins. Hele verden over.
Udveksling er at blive forelsket. Med dette fantastiske, vilde, smukke land. Og med dit hjemland.
Udveksling er frustrerende. Ting du ikke kan gøre, ting du ikke forstår. Ting du siger, men mener det præcis modsatte af hvad du ville have sagt. Eller endda værre.
Udveksling er at forstå.
Udveksling er utroligt
Udveksling er ikke et år i dit liv. Det er et liv i et år.
Udveksling er ingenting som du forstillede dig det, eller hvad du ville have det til at være.

Udveksling er det bedste år i dit live, indtil videre. Unden tvivl. Og også det værste. Uden tvivl.
Udveksling er noget du aldrig vil glemme, noget der altid vil være en del af dig. Det er noget ingen derhjemme vil nogensinde rigtig forstå.

Udveksling er at vokse op, indse at alle er ens, ligemeget hvor de er fra. At der altid er gode mennesker og dårlige. Overalt. Og det kun kommer an på dig, hvor god eller dårlig din dag vil blive. Eller hele dit år. Det er at indse at du kan klare dig selv, at du er en selvstændig person. Og tilsidst er det at prøve at forklare alt dette til dine forældre.
Udveksling er at danse i regnen uden grund, græde uden grund, og grine på samme tid. Det er turbolens i hver eneste mulige følelse.
Udveksling er alt. Og udveksling er noget man ikke kan forstå, medmindre man selv har været igennem det."

Falta Poco..

Og hvad har jeg så lavet de seneste 2 uger efter Nordturen. Dagligdagen er startet igen, dog med det hængende over mig at jeg nu kun har under 2 måneder tilbage. Rigtig underlig fornemmelse og jeg kan ikke helt finde ud af hvordan jeg faktisk har det omkring det. Jeg glad for at jeg snart skal hjem, se min familie, Danmark, spise dansk mad, starte på gymnasiet osv. Men samtidig er jeg super trist over at dette helt fantastiske, ubeskrivelige år snart er overstået. At den drøm jeg har haft så længe nu faktisk næsten er gennemført. Samtidig skal jeg sige farvel til mine fantastiske venner og familie jeg har fået gennem dette år, den fantastiske Argentina kultur og livet som udvekslingsstudent. Det har jeg bestemt ikke lyst til. Derfor står jeg lige nu med tusindvis a blandede følelser.

Allerede 10 dage efter at vi kom hjem fra turen, skulle den første af os udvekslingsstudenter rigtig hjem – lige bortset fra de få der er blevet/taget hjem undervejs. Fantastiske Stine fra Norge.
Jeg tog derfor en dag fri fra skole og tog et smut til Córdoba og lufthavnen sammen med en flok af de andre der bor tæt på. Det var en rigtig trist oplevelse, og vi fik alle grædt tårer. At sige farvel er aldrig sjovt, og tanken om at måske næste gang jeg stod i lufthavnen igen var når jeg skulle hjem.
Men vi fik sagt ordentligt farvel, hvilket var rigtig rart og derefter tog vi alle sammen ned til floden i centrum, hvor vi fandt en grøn plet og spiste lækre tærter og derefter smuttede vi over og fik en lækker smoothie. Vejret var helt fantastisk og ikke som om vi var i midten af maj – hvilket jo her årstidsmæssigt svare til midten af November i Danmark.

I går, mandags tog jeg så endnu en dag fri fra skole. Denne gang af lidt mere kedelige grunde, da jeg skulle ordne noget I banken, der kun har åbent om formiddagen. Kedelig og ligegyldig historie hvorfor, så den må i leve uden. 

Jeg tog derfor derind om morgenen, fik det hurtigt overstået og tog derefter ind på mit absolutte nye yndlingssted. Kaffebaren Espresso. Absolut elsker det sted. Har tidligere vejret ret vild med Starbucks, og nok kommet der lidt for ofte. Men efter min mening er kaffen for dyr, dårlig og man skal betale jeg ved ikke så meget for bare at få en ekstra skvat mælk i. Og derudover er der aldrig et sted at side eller noget ordenligt at læse i. 

Men nu har jeg fundet kaffehimlen. (Mor og far, I ville elske det her sted!) Det er en lille bitte sted, utrolig fedt indrettet. Moderne og hyggeligt. Musikken er super skønt og der er talrige af forskellige kaffer at vælge imellem. Alt fra normal sort kaffe, til lækre nutella cafelatter til kaffer med diverse former for alkohol i. Samtidig har de et fint udvalg, der skifter dag til dag med hjemmebagte (i hvert fald halv) kager. Derfor er der altid en dejlig duft af nybagt. 

Og det allerbedste ved det hele er personalet og betjenigen. Med det samme man kommer ind får man et stort smil, og der bliver snakket med en undervejs i kaffelavningen hvordan man kunne tænke sig sin kaffe. Skal den være stærk, med ekstra mælk eller karamel osv. Uden noget ekstra form for beregning. De ber endda en om man ikke lige vil smage på den, og sige om den er okay eller der skal ændres lidt i den. Virkelig fed betjening i forhold til Starbucks.. 

Og til slut har de de skønneste kopper, og det koster ikke mere end 1pesos at gå fra normal til stor kop. Me gusta! 

Alt fra nu, i en af de kommende dage får i et indlæg om min skønne weekend, hvor jeg har masser at fortælle om.

El Norte

Så må jeg hellere også få taget mig sammen til lige at skrive lidt om den fantastiske nordtur jeg næsten lige er kommet hjem fra. Det var absolut fantastisk, og kan slet ikke beskrives med hverken ord eller billeder, men jeg vil prøve så godt jeg kan.
Turen startede ud fredag d. 20 April. Hvor vi mødtes på Córdoba busterminal. Alle mere end spændte og parate til den 2 ugers lange tur.
Første dag var dog ikke en af de mest spændende, da vi kørte hele dagen og natten i bussen. Men tiden gik hurtigt, med film, mate, masser af snak og sjov.

Tidligt næste morgen, var vi så ved vores første destination – provinsen Missones. Den aller nordligste de af Argentina. Fra det øjeblik vi trådte ud af bussen, kunne vi mærke hvor anderledes alt var. Der var grønt over alt, eksotiske blomster og træer, fuglene pippede om kap, og luften var fugtig og varm som en regnskov. Vi fik spist morgenmad, og derefter tog vi over til las Minas de Wanda. Nogle krystalsten miner, der var helt utrolig flotte. Vi fik set minerne, og derefter købt flere kg af flotte sten.

Derefter fik vi spist frokost, og kørte så et par timer mere i bus. Midt på eftermiddagen ankom vi så til Puerte Iguazu – Hvor vi skulle overnatte 3 nætter. Resten af eftermiddagen havde vi så fritid til at gå rundt i byen, der er godt turistpræget. Vi fik drukket en smoothie og tog derefter hjem til hotellet hvor vi spiste aftensmad og elles slappede af resten af aften. Alle godt trætte efter den lange bustur. 

Klar til minetur

Væggene i minerne

Næsten dag startede tidligt, efter morgenmad hoppede vi endnu engang i bussen, og drog mod en af turens største højdepunkter. Nemlig, Iguazuvandfaldene. Et af verdens 7 naturvidundere. Det består af intet mindre end 275 vandfald, og strækker sig over 2700 m. 

Og det var virkelig helt vidunderligt. Vandfaldene ligger midt inde i en kæmpe naturpark og efter en lang gåtur gennem regnskovlignene, grøn natur ankom vi til første udkigspunkt. Og det var helt ubeskriveligt, og ved hver eneste udkigspunkt blev det bare endnu mere fantastisk. Det kan slet ikke sammenlignes. Sidst på formiddagen havde jeg så meldt mig på en bådtur rundt om vandfaldene. Vi iførte os badetøj og redningsvest og begav os ellers ombord på den kæmpe gummibåds ligende båd.Herefter begav vi os med højfart forbi vandfaldene, og kom indda helt ind under et, så vi alle blev fuldstændig gennemblødte. Helt fantastisk oplevelse!

Efter bådturen kom vi på junglekørertur gennemparken. Desværre stødte vi ikke ind i hverken aber eller store kattedyr som der findes i parken. Vi fik derefter spist frokost, og begav os nu ud mod den sidste udkigspost. Efter en god lang gåtur, over en masse vand, hvor jeg b.la. Fik set krokodiller i fri natur kom vi ud til Devil's Throts, og det virkede godt nok også sådan. Kæmpe vandfald med så ekstremt meget vandvæltende ned, med så stor kraft at man ikke kunne se bunden. Helt fantastisk! Sidst på eftermiddagen var vi så hjemme igen, hvor vi fik spist aftensmad, og derefter fik lov til at tage på et diskotek i byen. 

Næstemorgen kunne vi sove længe, og først efter frokost hoppede vi igen i bussen og tog afsted med Brasilien. Efter en godt styk tid i grænsekontrolen – 60 mennesker alle fra forskellige lande tager lidt tid at få igennem, kom vi ind og hen til den Brasilienske Iguazu Nationalpark. Her fik vi endnu engang set de fantastiske vandfald.

Dagen efter tog vi igen tidligt afsted med bussen og drog mod næste destination – Tilcara i Jujuy. På vejen stoppede vi ved nogle gamle ruiner, virkelig flotte. Og sov ellers i bussen om natten.

Vi ankom så til Tilcara næstedag ved frokost, inden da havde vi holdt stop ved ”Bjerget med de syv farver” og været p et  fantastisk marked, hvor man kunne købe lækre sweatere og håndlavede ting til ingenting, vi så også fantastiske store kaktusser, dobbelt så høje som os. Resten af dagen havde vi fritid og tog et smut ind til byen, for at kigge og på café

Bjerget med 7 farver

Kæmpe marked

Næsten morgen hoppede vi igen i bussen, og efter et par timers kørsel ankom vi til Salinas Grande. En fantastisk flot saltørken! Derefter kørte vi videre gennem den fantastiskenatur, besøgte en lerfabrik og stoppede i en smuk, gammel by hvor vi spiste traditionel argentinsk mad, og derefter kiggede og shoppede flotte håndlavede ting i byen. Vi kom så tilbage sidst på eftermiddagen, spiste aftensmad og hyggede resten af aftenen. 

Jorden lavet af salt

Næsten morgen kørte vi hele formiddagen, og ankom så til Salta, næste destination. Vi fik spist frokost og om eftermiddagen var vi på guidet tur rundt i byen. Rigtig spændende! Den sluttede vi så af med kaffe og lemon pie, som jo er tradition fra sydturen af. 

Næste dag tog vi på heldags tur til en by vednavn Cafayate. Her besøgte vi en vingård, hvor vi fik prøvesmagt deres vin, de er specielt kendt for deres hvidvin, som da også smagte godt. Vi spiste så frokost og havde et par timers tid i byen for at kigge. Turen frem og tilbage fra byen var utrolig flot, med masse af fantastiske, naturlige klippeformninger.

Næste morgen tog vi afsted om formiddagen. Midt på eftermiddagen besøgte vi så hovedstaden i provinsen Tucuman, hvor vi bl.a. spiste helt utrolig lækker is, og derefter kørte videre og sov om natten i bussen. Næsten morgen ankom vi til Valle de la Luna (Månedalen) hvor naturen mindede lidt om månen. Utrolig flot! Vi besøgte også et museum med dinosaurskeletter. 

Om eftermiddagen ankom vi så til det næste hotel hvor vi skulle sove en nat, vejret var godt så vi hoppede alle straks i poolen, hvor vi slikkede sol og spiste alt for mange vindruer da hotellet var omringet af dem. Sidst på eftermiddagen tog vi mod centrum af byen, og drak kaffe og spiste kage som altid. 

Vinsmagning

Jeg var ekstrem bange for lamaerne, men ville have et billede, hvilket så endte ud sådan her.

Meditation i månedalen

Vi forlod hotellet næste morgen, og tog afsted mod endnu en nationalpark der var virkelig overraskende flot. Kæmpe, høje, røde klipper der var blevet formet af vandet i tidernsmorgen. Samtidig var der en masse stenmalerier fra de gamle indianer. Vi havde en rigtig god guide med os, og det var utrolig spændende!
Vi ankom så til Mendoza tidligt på aftenen, som var vores sidste overnatningssted. Vi fik spist aftensmad og slappede ellers af resten af aften.
Næsten dag havde vi så rundtur i byen, som er virkelig flot, og var først hjemme om aftenen, hvor vi spiste aftensmad og ellers hyggede resten af aften, og natten.
Næste dag begyndte vi så turen hjem mod Córdoba, hvor vi stoppede flere gange omkring Mendoza og besøgte bl.a. en kendt vingård, hvor vi fik smagt vinen og set hvordan de lavede den. Vi fik også set bjerge med sne og derefter gik turen hjem til Córdoba hvor vi ankom tidligt næste morgen. 

Alt i alt en heeeeel fantastisk tur!