lørdag den 24. marts 2012

Menneskerne og stedet vol. 1

Her kommer der så et indlæg omkring min familie og her hvor jeg bor. Vil prøve at fortælle lige mere om min værtsfamilie og huset og selvfølgelig vise nogle billeder i dette indlæg, og et af de næste bliver så omkring min by og hele Córdoba, da jeg også synes det er værd at fortælle noget om.

Jeg har boet hos denne familie siden d. 28 December og skal bo her til engang i maj, regner jeg med. Da jeg ankom bestod familien af mine to værstforældre Fidel og Graciela på hhv. 54 og 52 år. De er begge læger. Fidel er kirug og Graciela børnelæge. Fidel er samtidig mit distrikts chairman. Det vil sige at han er ”overmanden” der styrer det hele med udvekslingsstudenterne i det område hvor jeg bor. Så jeg skal opføre mig ordentligt ;)
Derudover havde jeg tre værtsbrødre. Nicolas på 17, Matias på 22 og Federico på 25. Kendte Nico godt i forvejen da han gik på samme skole som mig, bare årgangen over og vi har lavet flere ting sammen bl.a. var jeg til Oktoberfest med ham i, åbenlyst nok, oktober. Han boede her dog ikke særlig langt tid, før han tog afsted på sit udvekeslingsår til Sweitz i starten af januar. Det er derfor også hans værelse jeg bor i. Matias min anden ”bror” nåede jeg at være lidt længere tid sammen med, men han flyttede også om på den anden side af jorden sidst i Februar, rettere sagt New Zealand for at rejse og arbejde for et år. Tilsidst Federico som stadig er her. Han er næsten færdig med at uddanne sig som mekanisk ingeniør og arbejder på en Fiat fabrik i Córdoba.
Derudover bor jeg også sammen med en anden udvekslingsstudent for en periode. Han hedder Anton er fra New Zealand og tilsidst har vi også hunden Benneton og 2 skilpadder der går frit i haven.
Fra venstre: Fidel, Anton, Graciela og jeg i Bariloche
Fra højre: Mig, Matias, Mirta (der gør rent og laver mad i vores hus), Graciela, Fede og Fedes kæreste.

Nico og jeg til Oktoberfest
Huset jeg bor i er rimelig stort i forhold til mange af de andre huse her, specielt i min by. Og ligger i et af nyeste og pæneste kvartere. Det er en anelse større end mit hus i Danmark og består af et lille køkken, stue og spisestue, to badeværelser og 4 værelser. Derudover er der en stor garage og et lille kontor. Haven er ikke så stor igen, men det er skønt at have en og poolen vi har har virkelig redet de varmeste dage her, og gjort dem fantastiske.


Mit værelse

tirsdag den 20. marts 2012

Feliz Cumple!

Så kommer der lige en kort update omkring min fødselsdag for en uge siden. Ikke at der skete de helt store ting, men den er da stadig værd at nævne.
Vågnede tidligt som altid, og da jeg kom ud i køkkenet havde min værtsfamilie lavet et fint fødselsdagskort der hang på vinduet og der lå en fin gave til mig, en tynd hættetrøje, som jeg er super glad for.
Da jeg ankom i skolen blev jeg mødt med masser af kram og kindkys og hver femte minut, eller sådan føltes det brød klassen ud i fødselsdagssang. Dagen gik forholdsvis hurtigt og da jeg kom hjem stod der lækre Milanesa de Pollo, min livret, som jeg hurtigt fik spist. Derefter skypede jeg først med min veninde Josefine fra Danmark og kl. 16 fik jeg skypet med og sunget for af min forældre og søskende. Derefter slappede jeg bare af hjemme resten af eftermiddagen. Efter vi havde spist aftensmad fik vi helt fantastisk kage min familie havde fået lavet hos bageren, den så fantastiske ud og smagte ligesådan! Derefter kom min counselor og hendes mand kort over med en gave, fik en super sød top og et bælte og min gamle værtsmor kom også over med en æske chokolade og ønskede mig tillykke. Efter 2 store stykker kage hoppede jeg så, godt træt, i seng.
Næsten dag fik jeg den fineste gave fra mine veninder. Fik en super flot æske der indeholdt en lille parfume, neglelak, hårspænde, masser af chokolade og en ramme med billeder af os alle. Blev jeg super glad for og satte lige prikken over i'er for min argentinske fødselsdag.



Imens jeg lige får skrevet et ordentlig indlæg om min familie med billeder, som ønsket, kan i lige få et glimt af dem her.
Fra venstre; Anton, Mig (hvis i har glemt hvordan jeg ser ud), Min værtsmor Graciela og min bror Fede

søndag den 11. marts 2012

Fåreklipning aka frisørbesøg

I går lørdag, var jeg endnu engang taget til Córdoba, for at mødes med nogle af de andre udvekslingstøser, vi fik spist en, host, lækker frokost fra McDonalds, og brugte derefter resten af eftermiddagen på at shoppe, snakke og finde vores kostumer til næste lørdag, hvor der er kostumefest på vores orienteringsweekend. Er gået sammen med Karly og Caitlin fra USA, og vi har fået bikset sammen det mest fantastisk gruppekostume. Vil ikke afsløre helt endnu hvad det er, da i må vente til at se det helt gennemført, men der kommer lige et par nærbilleder af materialerne, så får i en nok en lille idé om hvad det er. 


Sidst på eftermiddagen besluttede Caitlin og jeg så vi ville tage et frisørbesøg. Jeg var ikke blevet klippet siden i Danmark for næsten 7 måneder siden, så det trængte gevaldigt. Vi belsuttede os for at ofre lidt flere penge, og gå til et mere ordentligt sted, end de små peluquerias der ligger rundt omkring. Vi fandt derfor et nydeligt, lidt smartere sted, med ret mange mennesker i Patio Olmos, det kæmpe storcenter der ligger i midten af Córdoba, og besluttede at det var her det skulle være. Priserne var stadig overkommelige, men en anelse højere end frisøreren på gadehjørnerne, hvilket vi tog som et godt tegn. Der gik ikke mere end 5 min. før vi kom til, fik vasket vores hår med en skøn duftende shampoo, der havde et snært af kokos, og jeg blev derefter smidt i hænderne på en ældre mand, det satte mig i en stol, svingede et forklæde halvt omkring mig og spurgte hvordan jeg ville have det. Jeg svarede at jeg bare ville have spidserne klippet, også gik han ellers i gang. Ikke noget med at sætte håret op i sektioner, og tage lidt af gangen. Han tog praktisk talt bare en kæmpe tot, klippede spidsen af, og tog derefter en anden tot. Han delte ikke mit hår op i mere end 5 totter, og mindre end fem min. senere var jeg færdig og han spurgte om jeg havde lyst til at få det stylet med krøller eller hvad jeg sagde lyst til, for 72 pesos. Det indrømmede jeg så at det havde ikke ikke rigtig lyst til, da jeg alligevel bare skulle hjem, så han sukkede fornærmet også var jeg ellers færdig, og kunne gå ud af salonen med vådt hår. Resultatet er til at bære, da jeg trods alt bare skulle have klippet spidsere, men er glad for jeg ikke fik mig rodet ud i noget mere indviklet. Kom ialt af med 127 pesos for vask og klipning, og kan som sidebemærkning fortælle at manden der klippede mig blev færdige med 2 andre i mellemtiden, mens jeg ventede på at Caitlin blev færdig, hvilket gik på præcis samme måde som jeg.
Det var så mit første, og ret sikker på sidste frisørbesøg i Argentina. Noget af en oplevelse.

tirsdag den 6. marts 2012

Skolestart

Tænkte det hellere måtte være tid til jeg fik skrevet endnu et blogindlæg, da det jo er begyndt at halte lidt med dem. Men det er jo ikke fordi der er sket det helt store, og både og.
Dagene skulle så småt begynde at blive køligere nu – Hvilket dog bare er gået den modsatte vej. Men klager kun når temperatueren kommer over de 35 grader som i dag med en luftfugtighed på omkring 99%. suk.
Den sidste uge af sommerferien brugte jeg på at få taget en masse sol og dasset den ved poolen og et par turer til Córdoba centrum blev det også. Mødtes bl.a. en fredag eftermiddag til super lækker luksusfrokost og biograftur med et par søde udvekslingsveninder.
I onsdags startede jeg så skole igen, efter min godt 3 måneders lange sommerferie. Det var nu lidt hårdt og trist. Men det var meget rart at komme i gang igen, se alle mine venner, og få snakket meget mere spansk. Kan nu så meget spansk at jeg faktisk forstår hvad der sker i timerne og kan lave noget. Det er jo positivt og jeg lærer utrolig meget spansk af det, men samtidig savner jeg også det at nærmest ikke lave noget og bare tegne, læse og sove i timerne.
Er nu kommet i 6to hvilket betyder det sidste år inden universitet. Det betyder selvfølgelig flere lektier og mere seriøsitet i timerne men også meget mere sjov udenfor. Vi er bl.a. i gang med at lave hættetrøjer og t-shirt til hele klassen, hvilket bliver rigtig sjovt at få, og et super minde om min klasse når jeg kommer hjem. Ellers sker der ikke det helt store nye fortiden. Jeg bruger mine eftermiddage på at slappe af, være sammen med min familie, mødes til mate med mine veninder og i weekenden står det altid på fest til den lyse morgen.
Om halvanden uge skal jeg på min næste Rotaryweekend, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til. Den forgår over 3 dage og i naboprovinsen der hedder Catamarca. Det blver super skønt at se alle de andre udvekslingstudenter som jeg jo ikke har set siden Sydturen i November.
Mere er der ikke rigtig sket på det sidste, har desværre ikke rigtig fået taget så mange billeder på det seneste så i må nøjes med et billede af mig, godt brun og med et par ekstra kilo, sammen med min veninde Joana fra Tyskland. Og et af min klasse.

Alt fra nu da jeg skal spise aftenmad. En af mine liveretter Milanesa de Pollo – Kylling stegt ligesom fiskefiletter.

Håber I har det godt i Danmark!