Fredag eftermiddag besluttede jeg mig for at tage et smut mod Córdoba. Jeg havde ingen planer for dagen, det var ikke totalt hedebølge og jeg havde lige fundet 200 pesos jeg havde glemt alt om.
Først smuttede jeg, som snart stamkunde mod Starbucks. Mit mål er at jeg skal have prøvet alle forskellige former for kaffe inden året er omme, og jeg er da ved at være godt på vej. Denne gang blev det en Mocha Blanco. Latte med hvid chokolade sirup. Igen, hvorfor er det at Starbucks ikke findes i Danmark?
Derefter gik jeg hele vejen gennem centrum og gågaderne mod Patio Olmos. Gågaderne har den hyggeligste lidt kaos agtige stemning. Ikke som i f.eks. København men på rigtig sydamerikansk manér, med utallige af kopibutikker, lidt skumle caféer og gadesælgere. Var også et smut inde i min yndlingsbogbutik der har alt mellem himmel og jord og fandt en absolut hel fantastisk bog. Den hedder ¡Che Boludo! - A gringos guide to understanding the Argentines. Den har alle de fraser, slang, håndtegn og ordsprog som argentinere bruger, men som man ikke kan finde i ordbogen. Så nu kaster jeg om mig med ord som; pelotudo, che, hinchar las pelotas osv. Den er virkelig en lifesafer, da der simpelthen er så mange udtryk og ordsprog det slet ikke er til at holde styr på og kan forhåbentlig mindske lidt pinligeøjeblikke og dumme spørgsmål "Hvorfor kalder du ham en kuffert?" osv. Jeg er i hvertfald super glad for den, hvilket min værstfar også er. Han sad i en halvtime og gennemgik den med høj latter og går nu og kaster om sig med glemt slang, som aldrig før. Og det bedste af det hele var at den ikke kostede mere end 30 pesos. 

Derefter smuttede jeg i Patio Olmos, hvor jeg faldt over min nye yndlingsbutik. Har egentlig aldrig rigtig shoppet i Patio Olmos før da største delen af butikkerne er utrolig dyre – i forhold til andre butikker og de sjældent har noget der falder i min smag. Bliver bare aldrig rigtig stor fan af blomstertryk og blonder. Men denne butik er næsten udelukket simple, sort og hvide ting med en anelse skandinavisk udtryk. Me gusta! Fik købt 2 fede oversize tshirt/top og er allerede i gang med at overveje hvad kunne blive min fødselsdags gave fra mig, her om halvanden månedstid. De har bl.a. et par støvler jeg er blevet en anelse forelsket i. 

Så er Anton fra New Zealand ankommet til Rio Segundo og ”mit” hus. Lidt underligt med en anden udvekslingsstudent i huset nu, men tror bare det kræver tilpasning som alt andet. Det betyder også jeg nu lever som officiel oversætter. Ikke at det er så slemt, han kan en lille smule spansk, men det har virkelig også fået mig til at indse hvor meget jeg faktisk kan nu. Jeg forstår jo faktisk alt hvad folk siger til mig! Det er skønt! Husker stadig de første par måneder her, hvor jeg ikke kunne sige noget og heller intet forstå. Hvor brugte jeg mange timer på bare at kigge ud i luften, mens andre snakkede om ørene på mig. Men den tid er heldigvis overstået for mit vedkommende, hvilket er skønt.
Dagene går stadig stille og roligt. Vi bruger tonsvis af tid ved poolen og ser en masse film når det er for varmt til at være ude. I går smuttede jeg en tur over til min veninde Ornela sidst på eftermiddagen hvor at drikke lækre bananmilkshakes og spise masser af oreos. Udover hende var to andre veninder og to af drengene fra min klasse. Super hyggelig aften, og dejligt at få snakket med dem, da jeg faktisk ikke rigtig havde set dem siden vi var i Carlos Paz.
Dagen i dag er bare gået hjemme i huset. Har været alene hjemme hele dagen sammen med Anton og Matias, så vi fik brugt en god mængde tid ved poolen og taget en masse sol. Er endelig ved at have fået en kulør der kommer bare en smule tæt på argentinernes.
Har desværre ikke fået taget nogen billeder i løbet af de sidste dage, så det må i leve uden. 

Fædrelandsstolt

Når der kommer Forbrydelsen i Argentinsk tv, kan man ikke andet end, at blive en anelse (læs: meget) følelsebræget og danskerstolt. Sådan fik jeg det i hvert fald i dag, da jeg sad og så sæson premieren på anden sæson af Forbrydelsen. Alt lige fra billederne af regnefulde københavn, sproget og til da nyhedsmelodien spillede i en radio, fik et smil frem på læben af mig. Og også til at savne Danmark bare en anelse. Også bliver jeg da også ret fædrelandsstolt når lille Danmarks krimiserie, nu spilles på den anden side af jorden i Argentinsk primetime tv.
Det er sjovt, de mindste danske ting kan få mig helt op og kører og vække minder frem, og gøre mig noget så stolt over Danmark. Lige fra at der står ”Made in Denmark” på bagsiden af de elastikker jeg køber, at en eller anden person faktisk kender en dansk fodboldspiller til at man støder på en bog om vikinger der tilfældigvis nævner Danmark. Mine veninder er begyndt at sukke dybt hver gang jeg udbryder ”Hey! Det her har noget med Danmark at gøre” men det rører mig ikke. For jeg er og bliver dansker og fædrelandsstolt.
Tilbage til Forbrydelsen havde jeg fået lokket min værtsmor til at se med, og selvom at dansk politik, og Afghanistankrigen nok ligger lidt langt væk, fangede det vidst hende alligevel en anelse. Og jeg fik forklaret ivrigt at dette vi så nu var København, at det var underligt de havde oversat folkepartiet til ”Det populære parti” osv. Og lidt må det have fanget hende, for hun reklamerede at næste afsnit i hvert fald også skal ses.

Ellers er dagene gået stille og roligt. Jeg har brugt tid ved poolen, stadig i kamp ned at få bugt med min hvide danskerkulør. Synes dog selv jeg var blevet ret så brun, indtil min ene bror den anden dag spurgte mig hvorfor jeg stadig var så hvid.
I morgen ankommer den nye udvekslingsstudent fra New Zealand, hvilket bliver spændende og eller tager jeg her D. 30 Januar en uge til Alta Gracia, hvor der er kulturfestivalen Los Colecticidades. Det er en festival fyldt med kultur fra lande i hele verden. Dvs. Mad, musik traditioner osv. En del af os udvekslingsstudenter er så inviteret, vel for at repræsentere vores land og samtidig se festivalen. Vi betaler så en sum penge og bor hos en familie i løbet af ugen og hver dag er der så forskellige aktiviteter til muséer, Villa General Belgrano (Tysk/Argentinsk landsby) osv. Det glæder jeg mig rigtig meget til, og tror det bliver super spændende. Og hvis jeg er heldig kan jeg måske finde en bod med lidt dansk mad. Det ville jo være som at være i himlen. 

Her kommer lige en lille billedstorm af nogle af alle de "Danmark" relaterede billeder jeg har taget hernede.

Den anden dansker, Mette og jeg der er fuldstændig i ekstase over en vikingbog

Og det bliver ikke bedre da vi finder Danmark nævnt i den. Der skulle selvfølgelig tages billeder

Det at vi ikke kan vende flaget rigtigt, er ikke vigtigt

Hjemme igen

Jeg er nu endelig kommet hjem igen efter 6 utrolig dejlige dage i Carlos Paz. Dog utrolig træt og udmattet, og med en slem forkølelse. Så jeg har brugt både i dag og i går på at få sovet og slugt en masse medicin, som er blevet puttet i hovedet på mig. Det er de altså vild med hernede. Hvis du har den mindste sygdom, kan alt kureres med en farverig pille.

Vil ikke beskrive hver eneste dag derovre, da det simpelthen ville blive for kedeligt og langt. De fleste dag forgik næsten ens. Vi sov til langt op af eftermiddagen, hvorefter vi så spiste frokost og enten tog mod floden for at slikke sol eller ind mod centrum, som var det rene gedemarked. Diverse mennesker der lavede gadekunstner, folk der prøvede at sælge billeter til teater, musical eller diskotekerne og ellers et hav af mennesker. Men også det var jo en oplevelse.
Om aften spiste vi så aftensmad og begyndte ellers at gøre os klar ved en midnats tid og tog så afsted mod enten Khalama, Keops eller Molino Rojo omkring 3-4 tiden. Hvor vi så blev indtil solen stod op ved en 7-8 tiden og drog derefter mod nærmeste café for at spise morgenmad.
Fredagaften havde vi besøg af en gruppe venner fra Rio Segundo, så der var godt fyldt op med mennesker i det lille hus. Men alt i alt en rigtig sjov, hyggelig og festlig uge.

I går var jeg så endnu engang i lufthavnen, denne gang for at sige farvel til min værtsbror Nico der drager et år som udvekslingsstudent mod Sweitz. Underligt endnu engang at sige farvel til et mennesker man er blevet rigtig gode venner med på kort tid, og vide at man måske aldrig kommer til at se dem igen. Men det er jo en del af det at være udvekslingsstudent. 

I dag er så ellers bare blevet brugt på afslapning, en masse spanskøvelser og få pakket ud også har jeg ellers fået set både Glee og Love & Other Drugs. Elsker alle de tvkanaler vi har her! Altid noget at se!
Har ingen planer for de næste par dage, men det kommer der forhåbentlig ellers kommer den nye udvekslingsstudent fra New Zealand til mit hus på Søndag, så det bliver utrolig spændende at møde ham, og hjælpe med at få ham introduceret til alle de argentinske traditioner!

Og det regner..

Og når det regner i Argentina, så regner det virkelig! Store tunge dråber der bare står ned samtidig med at himlen bliver lyst fuldstændig op hver 5 min efterfuld at et brag så højt som jeg aldrig har hørt for. Men jeg kan lide det. Det er rart med en lille pause fra stærk sol og 40 grader engang imellem. Så jeg sidder nu, godt tilfreds i min varme hættetrøje og strømper som jeg ikke har brugt siden engang i november, og ser frem til at jeg forhåbentlig får en god nats søvn inat uden at vågne op hver anden time, fordi strømmen går pga. varmen og min ventilator stopper. Det bliver skønt!

I morgen tidlig tager jeg somsagt mod Carlos Paz, hen til de andre piger, sammen med min veninde Malena. Så nu er tasken næsten pakket klar, kameraet er ved at blive opladt og jeg er super spændt!
Jeg ved endnu ikke om vi skal tage bussen eller om vi kan blive kørt, men som altid i Argentina er det noget der først bliver vigtigt og man tager stilling til i sidste øjeblik.
Dagen i dag er gået stille og roligt, uden det store. Var super træt efter næsten intet søvn i nat, så jeg har brugt dagen på at få sovet, skrevet et brev til mine bedsteforældre og udfyldt den anden kvartalsrapport. Utrolig tiden er gået så hurtigt, og det allerede var tid til det.
Har lige spist aftensmad og må hellere snart få gjort min taske færdig, taget et bad, også håber jeg ellers der er en god film i fjernsynet, og ellers slår jeg med ned med et par afsnit a The Walking Dead. 

Todo por ahora. Chau y nos vemos pronto 

Turist for et par timer

Endnu en skøn dag i Argentina.
Efter ikke særlig meget søvn, pga varmen stod jeg tidligt op, kl 08. Og dét er lang tid siden jeg har stået så tidligt op! Kan faktisk slet ikke huske hvornår det sidst var.
Hoppede så på bussen mod Córdoba, hvor jeg mødtes med Karly, og vi besluttede os meget hurtigt for morgenmad på Stabucks. Intet mindre end lækkert!
Vi havde planlagt vi skulle have touristdag, og få set nogle af de ting der var mulige at se i Córdoba. Muséer osv.
Efter kaffe og muffins smuttede vi hen til Cripta Jesuítica, nogle underjordiske krypter, men der blev vi meget skuffede. Nok jordens mindste museum, uden nogle rigtig former for information. Så vi gik hurtigt videre i varmen, der var begyndt at bygge sig op. Temperaturen kom helt op på 42 grader i dag. Puuuh.
Vi ville så hen på et museum tæt derpå, men det viste sig at alt var lukket om mandagen. Ikke fordi det i sidste ende gjorde os det helt store.
Vi tog derfor hen til et shopping center, der var skønt airconditioned, og på vejen derhen lige forbi Shearton hotellet, der med sine 16 etager, nok er den højeste bygning i hele Córdoba. Córdoba er ingen storby med skyskraber eller ligende. Vi tog så elevatoren op til øverste etage for at se om det var muligt at få taget et billede af udsigten. Dog er hele hotellet bygget sådan at det kun er hotelværelser der ligger ud mod vinduerne. Men heldige var vi at øverste etage var under ombygning. Vi fik derfor sneget os derop og pænt spurgt de håndværkere der gik der om vi ikke kunne få taget et par billeder. Og flinke som de var, fik vi lov til det. Udsigten var fantastisk! Og man fik virkelig et overblik over hvor kæmpe stor byen faktisk er!

Derefter fik vi spist frokost og tog så tilbage til centrum hvor vi mødtes med Caitlin, hvor vi ville prøve at finde et spa med massage eller lignende. Det findes åbenbart ikke i Argentina. Så vi måtte opgive jagten og tog i stedet ind og så Mission Impossible 4.
Dejlig dag med masser af snak, grin og en anelse kultur.

Planen med at tage til Carlos Paz i dag er blevet ændrte nu engang. Så nu tager jeg først derover onsdag. Største delen af mine veninder tog derhen i dag, men fik afvide det var bedst jeg først kom onsdag, sammen med en anden. Så det følger jeg. Kan ikke helt gennemskue hvorfor, men det gør vel ikke så meget. Er bare super glad for jeg må komme med.

Kiwier og Starbucks

Follow my blog with Bloglovin
Tænkte at det var på tide der kom et mere decideret hverdagsblog indlæg. Den er jo i lige så høj grad, som højtiderne er en del af mit udvekslingsophold, og giver ligeså mange oplevelser og minder.
Vågnede som jeg plejer godt hen af formiddagen, hvor jeg ellers smuttede ud i køkkenet og fik min faste morgenkaffe, som her består af; 3 teskeer pulvermælk, 1 teskeer nescafé og et par teskeer sukker også ellers  kogende vand til koppen er fyldt op. Lyder det ikke lækker? Ville ønske de havde bedre kaffe hernede, men alt efter hvad jeg har set er det eneste de drikker nescafé.

Efter min morgenmad smuttede jeg hurtigt i bad og begav mig ellers mod Córdoba centrum, hvor jeg mødtes med Karly og Felix fra hhv. USA og Tyskland, og vi begav os så samlet mod lufthaven. Fik også købt et fint kort til bussen, så jeg ikke behøver at fake dårligt spansk, og få overtalt buschaufføren til at lade mig betale i bussen, hvergang jeg vil med. Bussystemet er et være kaos, og utrolig upraktisk og uorganiseret i centrum. Men alt kan jo ikke være fantastisk?
Da vi ankom til lufthavnen var samtlige andre udvekslingsstudenter der, til den store afsked med alle Kiwierne, eller rettere dem fra New Zealand. Der alle idag drog tilbage mod deres hjemagn. Så der blev uddelt utallige kram, "See you someday" og "Have a fantastic life" inden de tog afsted. Tanken om at vi måske aldrig kommer til at se hinanden igen er underlig og syrealistisk. Og det at jeg selv skal stå i samme situation om 6 måneder og sige farvel til alle de fantastiske mennesker her i Argentina og fra resten af verden, og vide at jeg højst sandsynligt aldrig kommer til at se største delen af dem igen, er uhyggelig. Så den tanken lader jeg bare passere og prøver at nyde nuet.
Efter vi havde fået sagt farvel spiste vi en overpris frokost i lufthaven og drog ellers mod centrum igen, hvor vi smuttede på den nyåbnede Starbucks. Der blev så købt kæmpe latter og blåbærmuffins - vi er jo kun udvekslingsstudenter.

På mandag drager jeg en uge til Carlos Paz med alle mine argentinske veninder. En uge alene, i en af mine veninders hus. Er utrolig glad over de har inviteret mig med, og ser virkelig frem til den uge! Men mere om det når jeg en gang vender hjem.

Alt for nu! Livet er skønt og jeg har det godt!

Nytår = En ny start?

Dagene efter jul gik forholdvis hurtigt og blev brugt med asado og pool. Onsdag d. 28 dcemeber var det planen at jeg skulle flytte hus, da man som Rotary udvekslingsstudent skal bo hos ca. 3 forskellige familier, for bedre at kende kulturen.
Derfor blev d. 27 sat i madlavningstegnet og jeg skulle i gang med at lave min store danske, afskedsmiddag til min familie. Havde på forhånd planlagt det skulle være frikadeller med kartofler og brun sovs og agurksalat og til dessert selvfølgelig gammeldags æblekage. Så jeg fik handlet alle tingene ind, og efter en god times tid i telefonen med mor var jeg godt instrueret i hvordan det skulle gribes an. Og hvis jeg selv skal sige det blev det faktisk ret så godt! Frikadellerne smagte som de skulle og sovsen blev faktisk brun, uden sovsekulør, hvilket jeg var ret stolt af!

Dagen efter skulle jeg jo så flytte. Så jeg fik pakket alle mine ting sammen. Selvom jeg ikke rigtig synes jeg har købt særlig meget hernede kom jeg dog afsted med 3 fyldte plastikposer og en taske mere, end da jeg ankom. Hvordan skal jeg dog få det hele med tilbage til Danmark om 6 måneder? 

Ankom så til min nye familie ved middagstid, de bor dog kun 2 blokke væk fra mit gamle hus, så det er ikke de store afstande jeg er flytte. Min nye familie består af; min værtsfar, Fidel og min værtsmor Graciela og deres 3 sønner Federico, Matias og Nico. Alle 3 ældre end mig. 

Nytårsdag blev brugt på afslapning og badet i poolen. Om aften kørte vi så til Córdoba for at spise hos noget familie. Maden mindende en del om den vi også havde spist juleaften. Kl. 12 blev der så fyret en masse fyrværkeri af, og skålet i champagne. Kl. 02 drog vi så tilbage mod Rio Segundo, hvor jeg derefter mødtes med mine veninder og vi tog på samme diskotek som juleaften. Hvor vi var hele natten, og jeg først var hjemme i min seng kl. 07, om morgenen, hvor jeg så kunne falde i søvn til fuglenes sang. 

Julen

Så er julen og nytår på både godt og ondt overstået. Jeg har haft min opture, men også mine nedture.

Julen hernede er ikke det store. Absolut intet opreklameret eller overdrevet. Julepynt var ikke noget vi havde i mit hus, ingen julesmåkager, julemusik eller andet hvad der for os betyder ”julestemning”. I stedet gik tiden med solbadning, lækker mad og alt for mange timer i poolen.

Det første julede der for mit vedkommende fandt sted hernede var da jeg d. 22 december mødtes med alle udvekslingstudenter (+lidt tilhæng) fra Córdoba og omegn. Vi startede aftenen med at spise en lækker middag på vores snart stamrestaurant, Mandarina. Hvor der også blev udvekslet gaver. Vi havde på forhånd planlagt ”Secret Santa” så alle havde fået et navn på en anden. Jeg skulle købe en gave til Jenny fra Colorado, der er obsessed med Hello Kitty, så hun fik selvfølgelig et sæt spillekort med katten, et par øjeringe og 2 fine bolsjestænger, for julehyggens skyld. Jeg selv fik et fint armbånd. 

Efter vi alle havde spist, smuttede vi videre til Nueva Córdoba, hvor en af de andre havde en ven der hold fødselsdag på et Boliche (Diskotek), dog var vi en anelse tidligt på den, og bolichet åbnede først kl. 02. Vi brugte derfor de næste 2 timer på gaden, hvor vi fik grinet, taget en masse billeder og hyggede. Da klokken blev 2, blev vi så lukket ind og dansede så ellers til solen stod op, praktisk talt. 

Næste morgen, godt udmattede mødtes jeg så med min veninde Karly, hvor vi spiste morgenmad og derefter så tog på god turistmanér i Córdoba Zoo. Vi fik fotograferet, snakket og grinet i utalligemængder, og da vi ellers havde fået set alle dyr, papegøjer til kameler, smuttede vi på Burger King og fik en ordnetlig fastfood middag. 

Alle udvekslingsstudenterne fra hele verden! 

Næste morgen, d. 24 vågnede jeg kl. 12, og godt trist. Tanken om at folk hjemme i Danmark nu sad godt i gang med Disneys juleshow, og spændte på aften var svær at sluge. Jeg fik snakket kort på Skype med familien derhjemme, og jeg kneb et par tårer, jul i et fremmed land er på ingen måde nemt, og har virkelig fået mig til at indse, hvor meget julen betyder for mig, og hvor fantastisk den er. Næste år vil der blive julet på fuld knald! 

Efter snakken slog jeg mig ned under mit tæppe, med julete, honningkagemand og pebernødder og fik set et par afsnit af The Walking Dead, for at få mine tanker hen på zombier, i stedet for jul. 

Det hjalp tildels. Da humøret var blevet lidt bedre, hjalp jeg min værtsmor med at forberede julemaden. Det er tradition i hendes familie at når man mødes har alle en kold ret med. Vi lavede derfor madroulader. Da maden var klar, smuttede jeg ind og sov min siesta, på 4 timer, og da jeg vågnede op havde jeg det utroligt bedre. Nu var det midnat hjemme i Danmark, hvilket betød at juleaften var overstået!
Jeg fik så gjort mig klar, og kl. 23 tog vi over til min værtsmors søster, hvor hele familien var samlet. Her blev der spist, drukket lemonchamp (citronis og champange) og ved midnat blev der fyret fyrværkeri af, og Papa Noel kom med alle gaverne. Kl. 02, mødtes jeg så med alle mine veninder og vi tog derefter på vores faste diskotek med samtlige andre unge i Rio Segundo, hvor der blev festet til den lyse morgen